De Bornholmske Amatørarkæologer fejrede for et år siden deres 25-års jubilæum og i den anledning udgav foreningen bogen DE FØRSTE OG STØRSTE FUND, der udkom i november 2020.

Det er et digert værk på 432 sider og rigt illustreret. De bornholmske amatørarkæologer bidrager med deres fortællinger om deres oplevelser med mange af de fantastiske fund, der er gjort gennem de 25 år foreningen har eksisteret; men det begyndte før, og vi får nogle meget personlige beretninger om netop det fund, der blev gjort i en ung alder og gav grobund for den spirende interesse for arkæologien, og begejstringen, der griber en, når man siden får mulighed for i samarbejde med Bornholms Museum at være med til at bidrage med rekognosceringer, hjælpe på udgravninger og ikke mindst med detektorsøgninger i forbindelse med udgravninger, men også ved som forening at arrangere ture til fællespladser, hvor der søges både med øjne og ører.

De største fund er som oftest gjort med detektor, og netop det redskab har gjort de bornholmske amatørarkæologer efterspurgte i vores nabolande og det nordtyske område. Fra disse rejser får vi også nogle dejlige og interessante beretninger.

Mange fagfolk har bidraget med indlæg i forbindelse bornholmske amatørarkæologers egne fortællinger om oplevelser på de bornholmske marker og i udgravninger.

Vi forstår, hvordan det gode samarbejde med Bornholms Museum og i foreningen vægtes højt, og hvor glæden ved at kunne bidrage til at sikre den arkæologiske kulturarv er alfa og omega.

En god bog at tage fat på, når turen går til Bornholm!

Bogen er redigeret af Brian Christensen og Finn Ole Nielsen. Udgivet af forlaget Brian Christensen. Den kan fåes via forlagets hjemmeside og i boghandlen. Pris 349,95kr.

Set i lyset af den senere tids, ja - måske de senere års, offentlige snak og debat om hvad museerne skal og ikke skal formidle, har vi i redaktionen på "Fund&Fortid-arkæologi for alle" bestemt os til at sætte næste nummers leder på Facebook og DAAs hjemmeside allerede nu. Lederen blev forfattet for godt en måned siden, og bladet gik til tryk i går.

LEDER: Museer og popularitet

Langt de fleste museer åbnede dørene den 21. april 2021 efter en lang og kostbar nedlukning. Det har kostet mange tabte kroner, og meget forskning har stået på hold. Også museernes formidling skal genoptages for fuld styrke for igen at kunne tiltrække publikum.

Men er nogle museer gået for langt i popularitetens navn? Det er almindeligt kendt, at flere museer har fået nye ledere, der ikke kommer fra museumsverdenen og således ikke har nogen faglig ballast rent musealt. Det er jo altid godt med nye input og åbenhed, men betyder det, at fagligheden dermed også nedprioriteres i samme ombæring, når der gives frie hænder til ikkefaguddannede personer? På de rent administrative niveauer betyder det sandsynligvis ikke alverden – måske tværtimod – de økonomiske sider og personalepleje etc. kan lige så godt varetages – og måske endda bedre – af folk, der kommer “udefra” med en god erfaring hermed. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde formidlingsmæssigt.

Det er også sket, at nogle museumsledere for popularitetens skyld har taget ikkefagfolk under deres vinger og ladet disse etablere faglige udstillinger og formidle uden den nødvendige indsigt. Her går det meget nemt galt, og så er det, at et museum kan komme til at fremstå utroværdigt, også selv om det var det modsatte, der var hensigten.

Ofte har museumsfolk stødt på ordene: “Hvor er museerne gammeldags og støvede”. Ja, sådan har det været mange steder. Der var engang, hvor det udelukkende var genstande, der var i centrum. Det går ikke i nutidens Danmark. Nu forlanger publikum en bedre og levende formidling, og det har flere museer allerede sørget for. Et godt eksempel er museet Tirpitz under Varde Museum (anmeldt i Fund& Fortid 3-2017), hvor alle tænkelige hjælpemidler er taget i brug – både traditionelle og mere moderne/elektroniske – i en god og passende blanding helt uden at tivolisere stoffet og fremstå som en tøjlesløs scene for useriøse tiltag. Det kunne enkelte andre museer lære af. For en af museernes fornemste opgaver er jo netop at formidle på et oplysende og korrekt fagligt grundlag. Men heldigvis er der også museer, der siger fra overfor den useriøse formidling og fastholder et højt fagligt niveau. Det er ikke altid den, der råber højest, der har ret, selv om man til tider kunne gå hen og tro det.

Redaktionen